Poco Piu arbejder med at forenkle kompleks viden – både i interaktive udstillinger, skolematerialer og videnskabsjournalistik.

Poco Piu har flere års erfaring med at lede og koordinere processer, hvor form og indhold flettes sammen, så forskellige fagligheder understøtter hinanden i det færdige produkt. Det gælder, når en idé skal kvalificeres til et endeligt koncept, når færdigudvikling og produktion skal koordineres, og når tekster og visuelle produktioner skal produceres og kobles sammen.

Siden 1999 har Poco Piu løst opgaver for en lang række museer og oplevelsescentre i Danmark som fx Det Nye Experimentarium, Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur, Film-X i Det Danske Filminstitut, AQUA Akvarium & Dyrepark, Tycho Brahe Planetarium og Nationalmuseet/Brede Værk. Poco piu har desuden arbejdet med at udvikle og producere interaktive hjemmesider. Det gælder vildmedrummet.dk for DTU Space og I klimaforskernes fodspor (lanceres ultimo 2022) for Polarportalen og DMI – begge med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

 

Indehaver af Poco Piu er Ida Toldbod, cand. comm.

Adresse: Vestergade 7, 4000 Roskilde

toldbod@pocopiu.dk

Tlf: + 45 21 40 28 70